Man opdeler ofte hovedtelefoner i åbne og lukkede konstruktioner, begge principper benyttes i alle former for hovedtelefoner.
Hvis man kender lidt til højtalere ved man at der er to principper der bruges til langt de fleste højtalere, nemlig trykkammer og basrefleks, trykkammerprincippet er det samme som princippet i en lukket hovedtelefon, DVS en konstruktion hvor der kan skabes tryk, hvilket igen fortæller os den skal være tæt/lukket, rummet vi taler om er det rum der er i direkte berøring med enhedernes bagsider, eller på almindelig dansk indersiden..
En åben hovedtelefon er så en hvor koppen ikke er lukket/tæt, men derimod har direkte adgang til det omkringliggende rum, hvor meget hul der er igennem er meget forskelligt og kan gå fra et lille hul på et par mm til et gitter der dækker hele bagsiden af koppen.
Det vil igen sige der er mange grader af åbenhed, men enten er man åben eller lukket..
Det er kort den tekniske forskel på de to ting.

Fordele ved en åben bygget hovedtelefon er:


Lyden slipper ud af koppen.
En højtaler vil jo lave lydbølger på tilbagevejen også og disse vil i et lukket rum ramme væggene og kan resultere i mange uheldige ting, såsom ekkoer, resonanser, stående bølger, lydbølgerne kan slå tilbage og ramme membranen og gøre den mere upræcis, alle disse ting er af mindre betydning jo mere åben man laver sine hovedtelefoner.
Det er lettere.
Med de fordele der en nævnt ovenfor er det ret indlysende at det er lettere at lave det åbent, man har meget præcise datablade på alle enhederne der bliver brugt og kan via forskellige kneb, fuldstændigt tune dem ind til at have lige netop den frekvensgang man holder af og da der ikke vil komme forstyrrelser fra det bageste rum, er man jo allerede ude over det problem, det findes ganske enkelt ikke.
Det er hurtigere.
Her taler vi ikke om produktionstid eller hvor hurtigt vi kan tage dem på hovedet, vi er her helt nede og snakke om at en membran der slutter omkring et tæt rum vil møde modstand, det gør vi ikke i et åbent rum, det bevirker at lyden i en åben hovedtelefon næsten altid virker "større" da de har lettere ved at frembringe de helt høje toner som kræver de hurtigste bevægelser.

 

Ulemper ved en åben hovedtelefon er:


Lyden slipper ind i koppen.
Nu taler vi så ikke om den lyd vi gerne vil have, men biler, busser, toge, koner, børn, hund, PCer og alle de ting i vores miljø, der frembringer mere eller mindre støj.
Der er for let.
Alle der har været i koncertsale ved at forskellige rum lyder forskelligt, det er en regulær videnskab at lave rum med god akustik, det kræver god akustik at lukke rummet og det er forbundet med en masse forsøg, der er naturligvis mange ting man kan regne sig frem til, men ofte er et lydbillede så kompliceret at praksis ikke altid svare til teorierne, og så er der kun at prøve sig frem og bygge ud fra mavefornemmelsen og erfaringen, MEN når man så rammer plet er en lukket hovedtelefon en åben langt overlegen, den får personlighed. Denne vidunderlige egenskab ofres fordi det er for let at bygge næsten lige så gode åbne versioner.
Det er for hurtigt.
Høje frekvenser gør hjerner mere trætte, end dybe toner og en lukket hovedtelefon vil næsten aldrig lyder skinger eller skarp i lyden, da der er jo lagt en lille dæmper på tempoet, så de vil ofte gøre en mindre træt i hovedet, ved længere lyttesessioner..

Husk at dette er nogle meget generelle betragtninger og er malet med meget bred pensel, der er ingen regler uden undtagelser, der findes åbne hovedtelefoner der lyder som lukkede og omvendt, der kan laves god akustik i en åben konstruktion, man skal bare lukke det lidt af eller guide luften den rigtige vej